Svømning

Janne's Glade Hunde

I samarbejde med

Tvillinghøj

v/Stine Lerche-Vestergaard

 

Hundesvømning / Hydro Terapi

Vand er ikke kun godt, det er bedst når du har instruktør med!

 

Svømning generelt:

 

Svømning, også kaldet Hydro Terapi, siges at være sådan en fantastisk form for motion, og det er det også for vores fire benede venner. Men hvad er det der gør svømning bedre end andre mortions former?

Der er næsten utallige fordele ved at bruge svømning som motion, her vil jeg forsøge at redegøre for de vigtigste.

 

De fleste er klar over at kroppen vejer mindre i vand end på land, og på grund af dette, vil man få en meget mere behagelig og smertefri træning, da belastningen på led og muskler er minimal.

Samtidig bliver det nemmere at udføre øvelser som ville være svære eller hårde at udføre på land, takket være vandets opdrift.

Disse ting gør svømning ideel for hunde der eksempelvis er opererede, har nedsat bevægelighed, stivhed eller skader.

 

Vandets modstandskraft (viskositet) er en anden gavnlig effekt, som hunden kan få stor glæde af.

Vandets modstandskraft er større end luftens, og det er medvirkende til at give en øget styrke og muskelmasse, øget kredsløb, øget ROM (bevægeligheden) i leddene, og reducerer stivhed.

På grund af det hydrostatiske tryk i vandet, bliver kroppen understøttet fra alle sider, og dette reducerer skader på led og muskler, og giver en øget balance og bevægelighed.

Svømning har også en afslappende effekt på muskulaturen, i takt med at cirkulationen øges, dette giver en smertelindrende effekt og fremmer evt. heling.

Produktionen af led væske stimuleres, og leddene bliver trænet til større bevægelighed.

Vandtrukket har ydermere en positiv effekt på kroppen, kan reducere ødemer, overspændthed og spasmer.

Din hund bliver mentalt stimuleret og dejlig afslappet.

 

Den raske hund:

 

Til den sunde, raske og rørlige hund, kan svømning bruges til:

  • kondition
  • styrke
  • balance
  • udholdenhed
  • øge muskelmasse
  • stimulere den mentalt
  • sjov og spas

 

Den ældre eller den gigt ramte hund:

 

Til den ældre eller gigt ramte hund, kan svømning bruges til:

  • stimulere led væske produktionen
  • øge bevægeligheden
  • reducere evt. smerter

 

Den overvægtige hund:

 

Svømning kan give din overvægtige hund en skånsom motionsform og hjælpe et vægttab på vej.

 

Den opererede / skadet hund:

 

Har du en nyligt opererede eller skadet hund, kan en tur i svømmehallen (efter accept fra din dyrlæge), reducere ødemer og smerter, fremme helingen og gradvist give bevægeligheden tilbage i det opererede led eller skade.

 

Kontraindikationer:

 

Det er dog ikke alle hunde der har lige godt af en svømme tur, og følgende hunde bør ikke svømme, hvis de har følgende:

  • hjerteproblemer
  • lunge/vejrtrænings besvær
  • hudproblemer
  • kroniske øreproblemer
  • åbne sår
  • dårlig mave
  • i løbetid
  • uhelede kirurgiske sår
  • feber
  • kennelhoste
  • epilipsi
  • mentalt ustabile / nervøse, ængstelige hunde

 

Filme hunden under vand.

 

For at hunden skal få det bedste udbytte ud af svømmeturen, er det en god ide at kontakte en svømmeinstruktør, evt. mig :-) Jeg filmer hunden under vandet, for så kan jeg se lige nøjagtigt, hvad din hund har brug for af hjælpe midler, så fuldt udbytte opnås.

 

Interesseret:

 

Er du interesseret i at give din hund en god svømmeoplevelse, så giv mig et uforpligtende kald, eller send mig en mail.

 

Se billede galleri her nedenfor:

 

 

Tvillinghøj v/Stine Lerche-Vestergaard, Rugårds Bakke 8, 4100 Ringsted

 

Behandler/behandlingssted:

Janne’s Glade Hunde v/Janne Bording, Lertoften 22, Øm 4000 Roskilde

 

Book behandlingstid hos Janne på

+45 20 74 88 30 eller jgh@jannesgladehunde.dk